lørdag den 11. maj 2013

Børneværelse..

Sidste år da Magne fyldte 3 år, flyttede vi rundt på værelserne herhjemme, så han fik det store værelse med god plads til leg..

Det har fungeret, men jeg har fra starten haft mange planer med værelset, som ikke er blevet realiseret endnu. Nu er jeg dog igen på rette vej..

Forleden viste jeg at jeg (læs: Handyman) havde fået malet mine overvintrede projekter færdigt, og idag er de så kommet på Magnes værelse..



Amagerhylden ses her, pyntet med Mages lyskæde som har fulgt ham siden han blev født..
Lampen som kan ses på nederste billede er købt og lavet af Line - Xo Ein Ding
 
 
Tallerkenrækken som ses her, er jo efterhånden en klassiker på børneværelser, og jeg har altid godt kunne lide dens funktionalitet sammensat med at den også pynter..
Jeg har ikke selv malet den, men faldt over et godt tilbud på DBA i sidste uge, og slog straks til..
 
 
Denne løsning er jeg særlig glad for. Inspirationen kommer fra Pinterest, hvor jeg for længe siden så dette opslag. Ideen voksede i mit hovede, og på Magnes værelse er der en uudnyttet plads bag ved døren, som egnede sig perfekt til at prøve ideen af..
 
Jeg er selv godt tilfreds med resultatet. Hylderne er lavet af billedhylder fra Ikea, som jeg har skåret til (læs igen: Handyman) og malet. De passer perfekt og giver opbevaring imellem væggen og reolen og døren kan stadig åbne og lukke frit. Og så ser det da også lidt pænt ud istedet for en hel hvid, kedelig væg..
 
 
Der er stadig lang vej til det børneværelse jeg drømmer om, men det er en start. Og jeg syntes det er skønt igen at få lidt for hånden, selvom det er død irriterende ikke selv at måtte male.
 
Næste projekt der står på listen er at få syet sengetæppet til Magnes seng færdig, lavet af lapperne fra 'Byt en lap' - legen tilbage i januar.. 
 
 

søndag den 5. maj 2013

Sommervejr, Overskud og Krea-lyst..

Jeg er så småt ved at finde mig selv igen..
Jeg har rundet uge 17+ i graviditeten og overskuddet er så langsomt (langt om længe) ved at vende tilbage og med det også krea-lysten, som ellers har været fuldstændig slukket..

Jeg har læst en bog!!
Ja, det lyder måske åndssvagt, men ikke engang det har jeg kunne overskue.

Måske har mit begyndende overskud også noget at gøre med at jeg er blevet deltidssygemeldt. Som nogen af jer ved, så er Magne født for tidligt. Derfor bliver jeg i denne graviditet fulgt tættere og mere opmærksomt - hvilket giver en tryghed og en ro for mig.
Af samme årsag bliver jeg 'passet lidt mere på' så at sige.
Da min jordemoder derfor hørte at jeg arbejdet i en vuggestue, syntes hun mildest talt at det var en dårlig ide.

Da jeg er i risiko for at ryge ud i problemer igen, og føde for tidligt, må jeg ikke løfte overhovedet. Derfor er jeg blevet deltidssygemeldt og rykket i småbørnsgruppen (2 år+) så jeg kan blive skånet for løft.

Selvom min krop ikke har sagt fra endnu, så skal jeg helst ikke nå dertil hvor den gør det.. For så er det for sent. Så en forebyggende deltidssygemelding er det..

Nå, men ihvertfald så er lidt af overskuddet som sagt ved at vende tilbage.. Og solen hjælper også på det..

Dagen idag er blevet brugt i haven og nogle af de projekter til børneværelset der blev påbegyndt i efteråret og har overvintret i udestuen er blevet lavet færdig..
 
Amagerhylden er færdigmalet og klar til ophængning..

 
 
Hylderne er også færdigmalede og klar til brug (her venter de på sidste lag)
 
 
For god ordens skyld, må jeg hellere nævne at det selvfølgelig ikke er mig der maler.. Men mig der står bagved manden i sikker afstand og regerer og dirgerer.. :)



Jeg har tilgengæld brugt dagen på at slibe og vaske mit københavnerskab, så det er klar til maling og nye greb..
Det skal også op på børneværelset og hænge over puslebordet til pusleting og tøj til LILLBROR (yes - vi skal nemlig have os en lillebror) :)

Så nu står jeg bare overfor den opgave at vælge farve til skabet.. Vil egentlig gerne bibeholde det i to farver (eller to nuancer) men hvilke..?

søndag den 14. april 2013

Et lille nyt liv på vej...

Som I jo nok har lagt mærke til har der været stille på bloggen, og her er grunden..

 
 
En lille bror/søster med meget lange ben har skabt ravage i min krop, og gjort mig så uendelig træt og kvalmeramt..
 
 
Jeg er idag 14+2 og har termin den 11. Oktober og vi GLÆDER os.. Ikke mindst den kommende storebror, som var den allerførste der fik nyheden efter NF scanningen forrige fredag. Tiden herefter har vi brugt på at fortælle familie og venner om nyheden, og idag kan jeg så endelig også gå offentlig her på bloggen.
 
 
Trætheden og kvalmen er der stadig, men det føles som om det er lidt på retur, hvilket jeg meget håber, for det har været en hård omgang. Kreativiteten har ligget fuldstændig stille - jeg tror jeg har formået at få strikket 15 pinde på en babyvest til lillebrøster, hvilket ca giver et gennemsnit på 1 pind om ugen.. Jeg håber lysten kommer når overskuddet vender kommer tilbage...

tirsdag den 26. marts 2013

En dejlig dag..

Det er stille på bloggen.. Overskuddet er ikke det store for tiden af flere forskellige årsager..
Derfor er påskeferien kommet på et yderst tiltrængt tidspunkt.

Magne har fri sammen med mig, og det er skønt. Det er ikke kun bloggen der lider under manglende overskud, så det er dejligt at have lidt tid sammen med Magne.

Idag tog vi til Sverige.. Bare fordi..

Magne har aldrig sejlet med færge før, så vi kørte til Helsingør og tog færgen over til Sverige. En skøn dag i dejligt solskinsvejr.. Her får I lidt stemningsbilleder fra en dejlig dejlig dag..


På vej til Sverige



 
Udsigten over Helsingborg
 


På toppen af Helsingborg

 
 
Man bliver tørstig af de mange trapper
 
 
 

 

Årets første is
 
Et meget træt barn, der faldt i søvn efter 5 min bil kørsel..


tirsdag den 12. marts 2013

Bytte, Bytte, Købmand..

Se lige de skønne stof-stykker jeg har fået ind af døren i min retro byttehandel..



 

 
Disse 3 skønne stykker stoffer er fra Helle Malene
 



 
 
Ovenstående stoffer er fra Rikke, som har bloggen BeMyDragonfly
 
 
 
Jeg har et helt specielt projekt i tankerne med disse smukke stoffer, men det venter jeg lidt med at løfte sløret for.. (Og måske jeg skulle få nogle af mine andre hængepartier færdigt først)
 

søndag den 10. marts 2013

Jeg har slet ikke fået vist..

Det fine tørklæde jeg vandt i Heidis give-away..

Jeg er super glad for det - det skal nok blive godt brugt når nu vi går foråret i møde..

mandag den 25. februar 2013

Er der nogen der vil bytte retro stof..?

Jeg ligger inde med en del af dette skønne retro stof, som stammer fra min Mormors sommerhus..


Jeg har blandt andet brugt stoffet til at sy en taske af..

Er der nogen derude i blog-land som har lyst til at bytte med dette skønne stykke stof? Det jeg primært søger er retro børnestoffer, men alt har interesse..

Hvis nogen er interesserede kan I skrive til mig på frk-himmelblaa@hotmail.com
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...